Husmorråd til karrierekvinden

Posted by on sep 2, 2014 in Uncategorized

I dag lever vi i et samfund, hvor karrieren er i højsædet, men dermed ikke sagt, at husmoder rollen er lagt på hylden. Nutidens husmødre er idag et reflekteret valg, hvor datidens husmødre var i hjemmet, fordi traditionen foreskrev det. Det vil altså sige, at nutidens husmødre er et bevidst valg om at sætte deres karriere på standby og bruge tid sammen med familien. Man må dog ikke tro, at det er modstand mod arbejdsmarkedet eller chefen, som gør, at nogle kvinder vælger at være hjemmegående husmødre. Det er simpelthen et bevidst og meget reflekteret valg om at lægge deres aktive karriere på hylden, for at skabe en bedre balance i deres familieliv.

Når man de første mange år af ens “voksenliv” har været karrieremenneske, og efter mange refleksioner beslutter sig for at bruge mere tid på familien og rollen som husmor, så kan man have brug for en hjælpende hånd. De fleste kender begrebet husmorråd. Husmorråd er oftest nærmest komisk enkle og fordelene, sammenlignet med købeprodukter til samme formål, er mange. For det først er husmorråd ofte billigere end special udviklede produkter til det givne formål. I dag behøver husmorråd dog ikke kun at være forbeholdt den hjemmegående husmor, men kan derimod også være med til at hjælpe karrierekvinden eller manden for den sags skyld. Derfor følger her en tre udvalgte husmorråd, som kan gøre din hverdag lettere.

1. Eddike er det nye sort

Eddike har eksisteret i den danske husholdning i mange år, og det er der da også en grund til. En af de ting eddike er bedst til, det er afkalkning. Så har du en fx vandhane eller en el-keddel som er fyldt med kalk, så hæld noget eddike på det berørte område, og lad det stå natten over. Du vil hurtigt blive fan af dette universelle rengørings middel, når du ser resultatet. Udover at fungere som afkalkningsmiddel, så er eddike også genialt til at fjerne lugten af røg og sure tæer. Har du et rum, der lugter meget af røg, så sæt en skål med eddike ind i lokalet natten over og allerede dagen efter er lugten næsten væk. Det gode ved eddike er at det ofte  ikke koster mere end 5-10 kr. i det lokale supermarked.

2. Bagepulver kan reducere knofedt indsatsen ved brændte gryder

Hvis du fx har fået stegt flæsk med persille sovs fredag aften og sovsen er brændt på, så kan bagepulver hjælpe med at fjerne det fastbrændte sovs i gryden. Det eneste du skal gøre er at putte lidt bagepulver i gryden sammen med lidt vand. Derefter skal det stå ca. 1 time alt efter hvor meget, der er brændt fast, og når du så skal til at skrubbe, ja så kræver det ikke så meget knofedt, som ellers. SMART.

3. Andet frugt fremmer modningsprocessen ved avokadoer og bananer

Hvis man har købt en banan eller avokado, som ikke helt er moden nok endnu, så er det eneste du skal gøre egentligt at lægge dem sammen med dit andet frugt i frugtskålen, og så vil modningsprocessen blive markant hurtigere.

Ovenstående tre husmorråd er kun et lille udpluk af alle de husmorråd, der findes. Hvis du har lyst til at få flere fif til en lettere hverdag, så kan du fx læse med på hungry.dk’s infografik om husmorråd.